Introduktion til modulerne

Formål

Formålet med dette projekt er at give eksempler på undervisningsmoduler der introducerer lærere til antropologiske tilgange og metoder, i studiet af uddannelsesmæssige livsverdener og praksisser. Vores primære mål er at motivere lærere til at udforske deres professionelle liv og arbejde samt deres praksis på nye måder.

Ved at arbejde komparativt med etnografiske case studier fra forskellige kulturelle kontekster, vil studerende undersøge forskellige måder at tænke på, som gør det underlige kendte og det kendte underligt. Etnografibaserede didaktiske tilgange er nyttige redskaber til at forstå uddannelsespraksisser, samt deres indlejring i specifikke og foranderlige kulturelle, socioøkonomiske og politiske konfigurationer. (Fremtidige) lærere kan bruge disse værktøjer til at reflektere over betydningen, potentialet, udfordringerne og begrænsningerne i deres arbejde.

Målgruppe

I udviklingen af disse moduler, seminarer og workshops, havde vi to hovedmålgrupper i tankerne. Den første er læreruddannere, ideelt med en baggrund i antropologi (kulturstudier, sociologi, etnologi, kulturgeografi). Den anden målgruppe er før- og efteruddannelseslærere.

Vi ser denne ressource som potentielt nyttig for socialarbejdere, folkeskolelærere, specialpædagoger, sygeplejersker og andre fagfolk, der arbejder indenfor det pædagogiske område.

Emner

Vi har udvalgt et sæt emner efter to kriterier: 1. for at give indsigt i antropologiske spørgsmål med  betydning for uddannelse; 2. for at fremhæve aktuelle spørgsmål med særlig relevans for uddannelse i en globaliseret verden.

Et eksempel på det førstnævnte er emnet om verdensanskuelse, som fokuserer på hvordan mennesker forestiller sig den verden de lever i, og hvordan de fortolker denne verden i deres hverdagsliv. Et eksempel på det andet er emnet intersektionalitet, som adresserer processer som kategorisering, diskrimination og ulighed i uddannelsesmæssige rammer samt i samfundet som helhed. Et andet eksempel hertil er mobilitet, der adresserer aktuelle uddannelsesmæssige udfordringer relateret til geografisk og social mobilitet.

Etnografisk tilgang

Etnografisk feltarbejde er den primære metode der anvendes af antropologer, selvom mange andre discipliner også anvender denne metode. Etnografi involverer fordybelse og derigennem indsamling af data om en bestemt gruppe menneskers daglige liv, gennem en længere periode.

Ifølge Vered Amit forudsætter denne forestilling om fordybelse eksistensen af ​​det felt, som forskerne nærmer sig, som et selvstændigt udvalg af relationer og aktiviteter. Ikke desto mindre forbliver det etnografiske felt ikke latent, før det opdages i en verden, der er massivt forbundet. Tværtimod skal feltet konstrueres for at isolere det fra andre potentielle former for kontekstualisering af dets bestanddele.

Etnografens objekt er der således ikke blot; det skal konstrueres, hvilket indebærer en afgrænsning. Forskeren må således beslutte hvilke steder, fænomener og kontakter der skal gives opmærksomhed, samt hvilke der skal ignoreres. Forskerens implicitte antagelser om relevansen og ægtheden af ​​de givne fænomener formes også - ofte ubevidst - og er dermed også med til at konstruere feltet.

Brug

Det materiale der præsenteres her, er udviklet som et sæt seminarer eller workshops, som kan kombineres eller samles, afhængigt af hvordan lærere finder det mest nyttigt i henhold til deres undervisning. Mens modulerne er oversat, er de fulde 6 ECTS-læseplaner på engelsk og kan oversættes efter behov. Begge kan tilpasses til brug i både nationale og regionale uddannelsesmæssige sammenhænge.

En fordelagtig måde at samle disse på 6 ECTS, er at kombinere de følgende tre moduler på 2 ECTS hver:

• Magtstrukturer indenfor- og udenfor uddannelsessystemer
• Verdensanskuelse og plurale samfund
• Socialitet og relationalitet som uddannelsesfaktorer

Links til andre ressourcer

Modulerne bygger på og inkorporerer andre projektoutput (koncepter, animationer), som lærere kan finde nyttige.